De seneste måneder har DTU Aqua og DSF afholdt møder angående den kommende vadehavbekendtgørelse.
Der var sidste år lagt op til, at vandløbene skulle have regler der var tilpasset det enkelte vandsystem,og i foråret 2013
bad vi jer at sende jeres forslag , og til de fælles laskeregler. Som i så kan se i det nedenstående ser det ikke ud til vi er blevet hørt.
Bestyrelsen agter at konfrontere DSF, om hvorvidt de har videre bragt vores forslag . Mere herom når vi har modtaget yderligere
informationer, følg med på hjemmesiden
med venlig hilsen
Bestyrelsen
Forslag til fremtidige regler for fiskeri i vestjyske vandløb
2014 & 2015
Forvaltning af laksefiskeri og kvoter– afstemt efter vandløbsbredde
Ved at vælge en model hvor vandløbene opdeles ud fra deres størrelse på minimum 5 meter i faktuel bredde, er det muligt at
definere de strækninger i vandløbene, hvor størstedelen af laksen bliver fanget. I praksis lever laks også i de små vandløb,
hvor den både vil forekomme som yngel, ungfisk og gydelaks. Da det i princippet er muligt at fange en laks i de små vandløb, så
vil der også fra de fiskeriberettigede være et ønske om kunne hjemtage laks fra sådanne områder.
Ved at forvalte laskekvoterne, så de fiskeriberettigede også ved små vandløb har mulighed for at fange og hjemtage laks,
skaber man grundlag for at flest mulige vil være motiverede for at skabe bedre levebetingelser for laks.
De fiskeriberettigede, der har fiskevand, som ligger udenfor det primære område for laskefangst, vil derfor kunne ansøge om
og få tildelt en laskekvote, som er afstemt efter både ønske og de reelle muligheder for fangst.
I arbejdet med at skabe selv-reproducerende bestande af laks er det afgørende, at laksen har fri adgang til egnede
gyde- og opvækstområder i hele vandsystemet. Af samme årsag er det derfor vigtigt, at flest mulige parter ved vandsystemerne
har en motivation til at forbedre forholdene for fiskebestandene, herunder forbedre levebetingelserne for laks. En forvaltning, hvor alle fiskeriberettigede i hele vandsystemet kan få glæde af gevinsten, vil motivere parterne til at skabe optimale levebetingelser for laksen
i hele vandsystemet og ikke kun i geografisk begrænsede områder, hvilket er forudsætningen for at sikre laksens tarv og fremtid.
Ved vandsystemerne tildeles størstedelen af laskekvoten i A-områder, de såkaldte laskefiskevande.
A-områder: Store vandløb, som har en bredde på 5 meter og større
Dog ikke vandløbsstrækninger som er beliggende opstrøms opstemninger, hvor passage for laks er dårlig og hvor kun forholdsvis
få laks og havørreder passerer eller strækninger hvor DTU Aqua vurderer, at det ikke er laskefiskevand
B-områder: Små vandløb, som er mindre end 5 meter i bredde
Her indgår også vandløbsstrækninger over 5 meter, som er beliggende opstrøms opstemninger, hvor passage for laks er dårlig
og hvor kun forholdsvis få laks og havørreder passerer, samt strækninger som DTU vurderer ikke er laskefiskevand
Størstedelen af et vandsystems laskekvote tildeles A-områder. Såfremt der er ønsker om at hjemtage laks i B-områder, kan der
tildeles en beskeden kvote, som er afstemt efter ønsker og de reelle muligheder for fangst af laks.
Helt konkret vil der være tale om en kvote på relativ få laks.
Fredningstiden for fiskeri i A-områder følger de nuværende gældende bekendtgørelser.
I B-områderne gives der mulighed for en tidligere premieredato fra 1. marts, i særlig tilfælde kan der være dele af vandløbet hvor
fiskeret kan starte den 16. januar fx afvandingskanaler og dele af vandsystemer hvor passage for laks er dårlig og hvor kun forholdsvis
få laks og havørreder passerer. Den nuværende slutdato, fastholdes for B-områder i de enkelte vandløb, således at al fiskeri indstilles
samme dato i hele vandsystemet. Derved undgår man at skabe et unødigt fiskepres i B-områderne, når fiskeriet i A-områder bliver
indstillet.
Ændringer af øvrige regler
Behov for ens regler ved alle vandsystemer
Generelt bør alle regler om kroge, agn være ens i alle vandsystemer
Større vandsystemer, som ikke indgår i lakseforvaltningsplan men som i dag er underlagt ”laksereglerne” kan efter ønske opnå
B-område status med dertil hørende tidligere premiere dato – her tænkes konkret på vandløbene Brøns Å og Vidå.
Agn
Gældende regler fortsætter uændret.
Kroge
Anvendelse af sildeforfang tillades udenfor sluser på geografisk beskrevne lokaliteter.
Genudsætning af laks, har den effekt at flere laks overlever frem til gydning, frem for en forvaltning, hvor alle fangne laks bliver
hjemtaget. Undersøgelser har vist, at fangstmetode og håndtering har afgørende betydning for om laksen overlever en genudsætning.
Jo mere skånsomt fiskeri – jo flere vil overleve en udsætning – jo mindre utilsigtet dødelighed. Utilsigtet dødelighed i forbindelse
med genudsætning kræver en tilsvarende markant reduktion i kvoten.
Fisk fanget på agn med duftstoffer herunder orm påføres en betydelig højere dødelighed efter genudsætning, end fisk fanget på andre
typer agn. Orme fiskeriet bliver af nogen drevet med ret store fangster af laks til følge, eksempelvis fangede 11 personer i et
vandsystem 79 laks på orm i blot en fiskesæson.
Der er videnskabelig dokumentation for at man øger overlevelsen på genudsatte laksefisk ved anvendelse af cirkelkroge og derfor
bør man bevare kravet om brug af cirkelkroge ved fiskeri med naturlig agn.
Alder
Børn og unge under 15 år (kriminel lavalder) fritages for bekendtgørelsernes krav om agn, antal kroge, krogtype,
modhageløse og krogstørrelser.