Ribe Sportsfiskerforening

Medlemmer kan leje K2, uden for fiskesæsonen.

7. november 2020

Kære medlemmer.

Ribe Sportsfiskerforening åbner nu mulighed for at I, som medlemmer kan leje K2, uden for fiskesæsonen. Derved kan I få nogle hyggelige timer, sammen med familie og venner. Det kan være til en lille frokost, binde lidt fluer eller bare slappe af med en god bog og gå en tur i den fantastiske natur, der er i området ved K2.

I perioden 1.11 – 14.4 er det til halv pris 250,- kr. incl. 10 kwh/døgn.

Der er service og senge plads til 8, gratis brænde i laden, så I på denne måde kan skabe en hyggelig stemning med lyden fra knitrende brænde og flammer i brændeovnen. Fra huset er der udsigt lige ned til Gels å.
Læs meget mere om K2 på hjemmeside under fanebladet ”Medlemsinfo/Klubhuset K2” https://ribe.pfni.dk/?page_id=46 Her kan I læse mere omkring huset, foretage booking, se lejekontrakt evt. downloade ”Folderen om K2” Mvh. Bestyrelsen